Min
personlige 
vej


Mobirise

MIN PERSONLIGE VEJ

Jeg er født i 1957.  Jeg bor i et landsbyfællesskab i Alken ved Mossø, hvor jeg også har min psykologpraksis. Jeg holder af naturen – en nattergal tæt på, en tur kajakken eller svømme i en stille skovsø.

Jeg har været et spirituelt søgende menneske siden jeg var ung. Det var forbundet med ny indsigt at lære at meditere fordi der kom en stærk indre fornemmelse af at der er en kilde bag al religion, noget universelt som vi alle er forbundet med. Jeg læste spirituelle bøger samtidig med at jeg gik på universitetet og uddannede mig til psykolog. Igennem årene har jeg lært af både østlig og vestlig spirituel tradition.

Jeg har i mere end 20 år arbejdet som psykolog i forskellige sammenhænge. Den spirituelle dimension hørte til privatlivet. 

I dag er tiden inde til at inddrage det spirituelle i det psykologiske arbejde, at inddrage det der er større end os selv, så vi i højere grad tør give slip og have tillid til at vi ikke skal klare det hele med vores begrænsede “jeg”. Vi må have kontakt med en dybere kilde for at blive hele mennesker. 

Min udvikling som menneske tog en ny dybde, da jeg i 2016 blev konstateret syg med brystkræft. Min beslutning var, at jeg ville bruge denne sygdom og udfordring til at gå efter de ønsker, der rørte sig i hjertet. Der kom en glæde og et håb, som var forbundet med at gå dybere og læne sig ind i det guddommelige. Det betød, at angst for kræftbehandling blev reduceret, og det blev over tid til en overgivelse ind i behandling og ind i en dybere tillid. Det medførte også en positiv ændring i mine nære relationer.

Det er noget af det jeg gerne vil give videre – at når vi møder livskriser – så kan vi læne os ind i det der er større end os selv. Og ud af kriser kan der vokse noget frugtbart.

Min psykologfaglighed har fået et stærkere fundament.


Min spirituelle "rejse og uddannelse" (med links - tryk på teksten)

2016 -> Ignatius Healing og Retræte ved Eva Høffding, healingsmeditation, 
Ignatius´ Spirituelle øvelser, pilgrimsrejse til Montserrat.

2009 - 2012: Vedisk filosofi og psykologi, TM siddhi program, Ayurveda - og pilgrimsrejse til Indien

2006 - 2012: Lars Muhl´s forfatterskab - og pilgrimsrejse til Montsequr.

1997 - 2003: Ole Vedfelt, kurser i Drømme og meditation – Integreret Psykoterapi.

1992 - 2003: Vedisk filosofi og psykologi, TM siddhi program, Ayurveda - og 6 mdr. retreat. 

1981 - 1982: Jes Bertelsen, kurser i Drømme, meditation og bevidsthed.

1980 - 1981: Vedisk filosofi og psykologi, TM meditation, Yoga asanas. 

CITAT

Giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskellen

Aurelius

Priser

En spirituel tilgang

Kontakt

ADRESSE

Alkenvej 145, 8660 Skanderborg

SKRIV TIL

mail@benderiis.dk

RING PÅ

30 24 50 38

Medlem af Dansk Psykolog Forening  -  CVR. NR. 32 24 71 64